Hvad er et Fritidspas?
Familier bosiddende i Fredensborg Kommune kan søge om tilskud til fritidsaktiviteter gennem Fritidspasset.
Fritidspasset tilbyder tilskud til børn og unge fra 0 til 18 år.
Fritidspasset tilbyder op til 2.000 kr. i tilskud, som kan dække kontingenter og nødvendigt udstyr til fritidsaktiviteter. Tilskud til udstyr og ture vurderes i samarbejde med fritidsvejlederne - dog maks. op til 500 kr.
Fritidspasset gives for et år ad gangen, hvorefter der kan genansøges.
Fritidspas gives til foreningstilbud og der kan gives tilskud til 1 fritidsaktivitet pr. barn.
Det er fritidsvejlederne i Fritidsbutik, som står for at administrere og uddele Fritidspas.
Vejlederne giver også gerne råd og vejledning i forbindelse med opstart i fritidsaktiviteter.
For at kunne give tilskud til både økonomisk og socialpædagogisk Fritidspas har vi brug for at kende dine indtægtsforhold. Ved at underskrive og indsende ansøgningen giver du samtykke til, at Fritidsbutik må indhente oplysninger om dine økonomiske forhold. Et Fritidspas beregnes ud fra en husstands samlede indkomst og er du i samboende forhold med en partner, beregnes dennes indkomst også med.
OBS:
Ønsker dit barn at deltage i følgende aktiviteter gælder særlige regler: Svømning, fitness, ridning, ishockey, særlige dansetilbud m.fl skal du selv lægge ud for betalingen for barnets fritidsaktivitet og sende kvittering til Fritidsbutik på mail fritidsbutik@fredensborg.dk.
Fritidsvejlederne vil altid være behjælpelige med tilmelding og kontakt til foreningen.
Dette aftales nærmere efter bevillingen er givet.